image
SPONSOR FOR FC SOLSIDEN

Aalborg Handelsskole - SPONSOR FOR FC SOLSIDEN

Vision og mission

Missionen for FC Solsiden er:
”FC Solsidens formål er at samle Nørresundbys børn, unge og voksne i EN fælles centralt placeret
fodboldklub, som tilbyder mange muligheder for et sundt liv og trivsel igennem idræt, socialt fællesskab i nær miljøet og et tæt samarbejde med kommunens skoler og institutioner”.

Slogan: én Solside - én Fodboldklub

Visionen for FC Solsiden er:
”I år 2015 har vi i samarbejde med skoler og institutioner i Nørresundby skabt en stabil og omfattende tilgang af medlemmer, således at der opstår et så tilpas stort antal børnespillere, at den nødvendige masse er tilstede for at kunne leve op til vores mission. Ud af den masse skaber vi grobunden for et miljø og samlingssted, der er attraktivt for både bredde- og elitespillere – også uden for Nørresundby-området.
Det medfører, at vi i alle årgange har hold på alle niveauer, så vi kan tiltrække og fastholde medlemmer. Når nu vi har så mange medlemmer, så er der netop plads til at spille fodbold på alle niveauer – eller mulighed for at dyrke motion og socialt samvær på andre måder.
Vi er lykkedes med at koble det sociale og sportslige plan, fordi vi I år 2013 har et anlæg på Vangen, som
indeholder klubhus, græsbaner, kunststofbaner, idrætshal, multibaner, kursus- og overnatningsfaciliteter,
motionscenter og løbestier. I tilknytning til anlægget er der en idrætsbørnehave, idrætsDUS, ligesom f.eks. en offentlige skøjtebane er en naturlig aktivitet”.

Visionen for FC Solsidens børne- og ungdomsafdeling er:
”I år 2015 har FC Solsiden udviklet én fælles ungdomskultur baseret på det bedste af det vi kender fra vores nuværende samarbejde i klubberne. Vi har fokus på det enkelte menneske, hvor vi forsøger at tilpasse vores udbud af tilbud til de krav og behov der er hos det enkelte medlem, men den enkelte må ikke overskygge klubben. Vi har fokus på, at vi skal understøtte forskellige behov og vil derfor udbyde hold med såvel et elitært som konkurrencepræget tilsnit, ligesom vi vil have fokus på hold med et mere motionspræget indhold."